Ferie-gadgets – hvad skal du huske?

Som gadget elsker, findes der ikke noget bedre end at tage på ferie. Når man er på ferie, er der nemlig rig mulighed for, at bruge et hav af sine lækre gadgets. Selv er jeg lige nu i Kenya, og jeg har primært pakket lidt sommertøj og så ellers elektronikudstyr for resten af baggagevægten.

Eksternt batteri

En af de gadgets, som jeg er blevet rigtig glad for at have taget med herned, er et eksternt 12V batteri, som jeg har købt i London. Det er dog ikke nødvendigt at tage helt til London for at få fingrene i sådan en sag, da de også er ved at blive ret almindelige hjemme i Danmark, og de kan endda købes enormt billigt fra Lightinthebox (jeg har dog ikke afprøvet deres batterier, så jeg kan ikke garantere for kvaliteten). Det batteri, jeg har købt, har ca. samme dimensioner som min iPhone og indeholder 6550 mAh. Det er nok strøm til at kunne oplade min iPhone 3 gange eller min iPad 2 gange. Det er især en dejlig ting, når strømmen har det med at komme og gå her i Kenya, og jeg samtidig bruger min iPhone til Tethering og som hot-spot, hvilket betyder, at den løber tør for strøm indenfor 4-5 timer, hvis jeg ikke kobler den til en strømkilde.

Send hjemmelavet postkort

En anden ting, jeg er blevet rigtig glad for, er en app kaldet Touchnote. App’en giver dig mulighed for at tage billeder med din smartphone og bagefter bruges disse billeder til at lave et postkort, hvor du direkte i app’en skriver din hilsen på bagsiden af kortet, samt modtager og leveringsadressen. Derefter trykker du blot send, og så tager firmaet og printer postkortet for dig, og sender det til den ønskede modtager. Med Touchnote når postkortet frem indenfor ganske få dage, uanset hvilket land det er til, hvorimod et traditionelt postkort her fra Kenya kan tage flere uger om at nå frem til Danmark. Så det er både hurtigt, billigt (der er en lille brugerbetaling for at dække udgifterne til postkortet), samt en god måde at kunne sende personlige postkort med motiver af lige nøjagtig det, som du gerne vil vise dine venner og familie.

Billedfremkaldelse på foto på lærred = god stil

En tredje ting, som jeg også synes er rigtig sejt og sjovt at lege med, er de mange måder hvorpå, man kan få fremkaldt sine ferie-fotos. Jeg har eksempelvis designet adskillige fotobøger, hvilket jeg synes er en smart måde at få fremkaldt sine billeder på, og samtidig giver det lidt plads til den indre nørd, der kan få lov at sidde i de forskellige programmer og opsætte fotobogen, redigere billederne osv. En anden måde at få fremkaldt sine billeder på, som jeg er næsten mere begejstret over, er fotos på lærred.
Jeg faldt over denne fine artikel omkring foto på lærred.
Forestil dig at få fremkaldt dine ferie-fotos i kæmpe plakatstørrelser, men på tykt lærred og med rammer omkring, så det minder om dyre og stilfulde malerier. Det er for sejt! Jeg har set det hjemme hos en af mine venner, som har sådan nogle hængende i stuen, og det ser rigtig godt ud. Jeg ved, at der er flere steder på nettet, hvor man nu kan bestille og få trykt sine ferie-fotos på lærreder i den stil, så hvis du mangler lidt udsmykning til stuevæggen derhjemme, så prøv at tjek det ud.

Ro under rejsen

Som afslutning, så kan jeg da også nævne, at noise cancelling hovedtelefoner er noget af det lækreste at have med til fly- eller tog-turen, uanset hvor langt du skal rejse. De giver dig nemlig mulighed for ro på en meget mere behagelig måde, end de gule/orange ørepropper nogensine vil kunne give dig.

Så når du skal på ferie, så husk at pak godt med gadgets – så skal det nok blive sjovt!