Trip trap – trapper!

To tunge, triste teamledere tog trappen til tredje! Det kunne vi blive nødt til, for bygningen skulle helrenoveres, og elevatoren var derfor sat ud af funktion. Selve trapperne var også et renoveret produkt fra JVK, som havde været og sætte det op.

Det var super – jeg ville dog dengang ønske, at de havde gjort det i omvendt rækkefølge, og lavet elevatoren først. Sådan er det dog ikke mere, for det har faktisk haft en lidt større effekt både for mig og min kollega, at vi for en gangs skyld er blevet tvunget til at få lidt motion – om end det var meget i de små vi startede.

Da vi mødte om morgenen og opdagede, at vi måtte tage de spritnye trapper op til kontoret, der ligger på tredje sal, ville forargelsen ingen ende tage. Sådan er det, når man er en forvendt reklamemand, hvis eneste fysiske aktivitet i løbet af den dag er at gå ud på altanen for at ryge fed cigar.

Efter den første uge, hvor vi for alt i verden undgik at skulle bevæge os for meget rundt i bygningen, var det som om det slog klik for min kollega, og han var begyndt at bilde sig ind, at han havde fået mere energi af den 3 minutters tur op ad trappen hver dag.

Han begyndte at gå hen med meddelelser til folk – selv dem på ottende sal – og han hev mig nogen gange med. Jeg var ikke blevet tosset endnu, men langsomt begyndte vi at konkurrere på trappetrin, og i går havde han købt to skridttællere, for at gøre konkurrencen officiel.

Indtil videre er han foran på point, men jeg har planlagt et møde med både udviklerne i kælderen i morgen og med marketings afdelingen i den fjerneste afdeling af ottende sal senere i dag – så jeg tror nok, at jeg kan kalde mig professionel atlet inden længe.

God mandag!